Gæstehold (GH)

Dette hold tilmelder man sig hvis man i forvejen er medlem af en anden klub, og også ønsker træning i DcH Arden.

Dette må kun ske i følge aftale med en træner i DcH Arden
 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Årskontingent (ÅK)

Årskontingent skal betales af alle medlemmer, uanset om man er aktiv eller passiv medlem.

Kontingentet for hvert hold betales efterfølgende, når du tilmelder dig holdet.
 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Hvalpe-/begynderhold (H3)

Holdet kan ikke tilmeldes uden forudgående aftale med instruktøren (Stinna tlf: 53503101) 


Træningsforløbet er for både nye og erfarne hundeførere. Et forløb på 20 uger, hvorefter der er mulighed for at fortsætte på unghundeholdet.

Træningsmetoderne bygger på moderne indlæringsprincipper som motivation, positiv forstærkning, tålmodighed og konsekvens. På holdet gør vi meget ud af, at hvalpene lærer at omgås hinanden. Vi har derfor kun fri leg under kontrollerede forhold.

I træningsforløbet vil der eksempelvis indgå:

  • indkald - navnelæring
  • start på dæk, sit og stå
  • kontaktøvelser
  • nej-øvelsen
  • 1. fase af hente/bringe
  • motivationsspor
  • gå pænt i snor
  • og vi vil tage væk fra træningspladsen på bytur, hvor der er mange mennesker omkring os
Alt dette for at give hvalpen, så mange forskellige oplevelser som muligt.

Undervisningen veksler mellem teori og praksis, hvor vi eksempelvis viser en film om hundesprog og har fortælleraften fra familiedyrlægen eller hundekonsulent. Man er velkommen til at starte op midt i et hvalpehold. Man må dog være indstillet på, at være med der, hvor kurset er kommet til.

Hele træningsforløbet afsluttes med en hvalpetest, hvor der gives individuel tilbagemelding til hundefører.

Praktisk Information
  • Hvalpen skal have 1. vaccination inden den kan starte på holdet.
  • Husk at have vaccinations- og forsikringspapirer med til første træning.

Du er altid velkommen til at komme med ideer, så tager vi udfordringen op.

Vi træner onsdage klokken 19-20.
Tilmeld/Læs mere - (0)

Unghunde-/fortsætterhold (UH2)
 
Unghundeholdet er for hunde, der har gennemgået vores hvalpehold. I særlige tilfælde kan man gå på unghundeholdet selvom man ikke har været på hvalpehold. Hunde der har været på hvalpehold prioriteres først.
 
I tiden på unghundeholdet håndterer vi ”teenage” perioden, hvor vi har planlagt øvelserne efter hundens udvikling. Så bliver de ikke kastet ud i noget, de ikke kan magte.
 
Vi introducerer de forskellige discipliner efter DcH’s principper, der bygger på moderne indlæringsprincipper som motivation, positiv forstærkning, tålmodighed og konsekvens. Primært træner vi lydighedsøvelser, hvor vi lægger vægt på tæt samarbejde og på at styrke båndet mellem hund og ejer.
 
Unghundeholdet strækker sig for et halvt år ad gangen. Vi starter nye hold op i januar og august.
 
Vi træner onsdage klokken 18-19.
Tilmeld/Læs mere - (1)

Agility Grundlæggende (AG)

Hvad er agility:


Det er meget simpelt. Agility er en forhindringsbane med spring og andre udfordringer som hundene skal over eller igennem. Den der kommer hurtigst igennem med færrest fejl har vundet.

Det der gør agility udfordrende er, at det ikke altid er den hund der kan løbe hurtigst som vinder.

Agility handler om samarbejde mellem hund og hundefører. Det handler om at finde den mest optimale linje rundt på banen, både for hunden og for hundeføreren. På holdet vil vi arbejde med at styrke jeres samarbejde og hjælpe jer til at finde de linjer, som er hurtigst og virker for jer og jeres hund.


Kravene til holdet (for hunden):

God kondition og form

Ingen overvægt - det er skadeligt for hundens ben, knogler og fysik

Ingen vejrtrækningsproblemer

Ingen lange klør eller lang hår mellem trædepuderne


Hvis du synes det lyder som noget for dig og din hund, så kontakt Bolette på tlf 20998738 og hør om i kan få en plads på holdet.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Lydighed/konkurrence 1 (LK1)
  Vi træner med henblik på at blive klar til konkurrence i DcH´s lydighedsprogram. Vores filosofi er dog først og fremmest, at det skal være sjovt at gå til træning – både for hund og hundefører.

Derfor bliver man ikke kastet ud i konkurrencer, før hverken du eller din hund er klar. Det kan for nogle tage kort og andre lang tid.

Vi træner med positive metoder og bruger ros og belønninger. Vi ser på hver hund individuelt og træner ud fra, hvad der passer til den.

Vi deler alle øvelser op i delmomenter og prøver at se på, hvordan hunden opfatter situationen og handler derudfra.

Vi prøver at gøre træningen meget forskellig og træner både på klubbens træningsplads, men også andre steder for at vænne dem til at træne i forskellige miljøer.

Vi træner 2 gange om ugen torsdag og søndag. Det er ikke et krav at komme til begge træninger, men vil man gerne i konkurrence med sin hund, er det ofte nødvendig at træne mere end én gang om ugen. 
Tilmeld/Læs mere - (0)

Sjov med din hund (FH)

Dette hold er for dig der vil være aktiv med din hund på en sjov, interessant og lærerig måde.

Her lægges der ikke så meget vægt på dch`s lydighedsprogram, men mere på kontakt, hygge og samarbejde

imellem hund og fører.

På dette hold kommer vi omkring:

 - Hverdags lydighed

 - Tricks

 - Anderledes aktiviteter/øvelser

 - Forskellige måder at aktivere hunden mentalt 

 - Gå pænt i snor

 - Ignorere omverdenen

 - Ture forskellige steder hen 

Der udover er i selv med til at give input til træningen.

Vi træner tirsdage klokken 19-20. 

Hvis dette kunne have din interesse, så kontakt Mette på tlf 28946003, og hør om en plads på holdet kunne være noget for dig og din hund.

 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Rally (RA)
 Rally er en forholdsvis ny hundesportsgren.

I rally er det det positive og villige samarbejde mellem hund og fører som er i højsædet. De enkelte øvelser skal afspejle den kommunikation og de bevægelser, som skaber det gode grundlag for det daglige samvær med hunden. Her er glæden, udstrålingen og samarbejdet vigtigere end præcisionen.

Man sætter en bane op med 10-20 nummerede skilte, hvorpå der hver er en øvelse. Man går fra skilt til skilt og udfører den pågældende øvelse, så godt man kan. Det er vigtigere med en god kontakt til hunden end at øvelsen er perfekt.

Her er 5 eksempler på skilte af forskellig sværhedsgrad:
Se alle rally-øvelser i pdf-format eller som app til Android og iPhone.
Man kan bruge rallyen til en god hverdagskontakt til din hund, man kan bruge den som supplerende træning og man starte konkurrencer.

Vi træner mandage kl. 18:30-19:30.
Tilmeld/Læs mere - (0)

Nyheder

Sponsorer